top of page
Seminar om SG´s børnesyn
Tilmelding

Dagsprogram
396610523_381346871013192_7444424688044121729_n.jpg

Seminar om SG´s børnesyn

 

TID: Lørdag d. 20. januar kl. 09.30-13.00. Mulighed for morgenmad fra kl. 09.00

STED: SG Huset, Ryttervej 70, 5700 Svendborg - Bølgen på toppen af Svømmeland

HVEM: Alle instruktører, udvalgsmedlemmer og forældre i SG samt alle der har interesse i SG, gymnastik/idræt og trivsels- og udviklingsfremmende miljøer for børn, er velkomne

KONTAKT: Sofie Schaarup Mail: sofies@svendborg-gf.dk

PRIS: Gratis

For hvem: Alle instruktører, udvalgsmedlemmer og forældre i SG samt alle der har interesse i SG, gymnastik/idræt samt trivsels- og udviklingsfremmende miljøer for børn, er velkomne :)  

Formål med seminaret: At debattere SG`s Børnesyn som kan danne fundamentet for den måde vi skal udvikle gymnastik og andre aktiviteter til børn 0-12 år i fremtiden.   

Hvorfor 0-12 år? Dansk idrætsforbund (DIF) har i 2023 udviklet DIF’s Børne- og ungesyn, hvor der er sat en skæringslinje fra barn til ungdom ved 12 år (ud fra +/- pubertetsalder). Dette læner vi os op ad.  

Hvorfor er et børnesyn vigtigt for SG? I SG ønsker vi at være bevidste om, hvad ‘vi står på’ når vi træner og er sammen med børnene i vores forening. Vores instruktører skal ikke være ens, og det er fedt at hver instruktør bidrager med sin egen rygsæk og dét de brænder for. Samtidig forestiller vi os, at et fælles SG børnesyn kan give brugbare pejlemærker ind i træningen, og ind i et trygt, trivselsfremmende og udviklende miljø, både menneskeligt og gymnastisk, og for det gode fællesskab. 

I SG har vi børnehold, ikke kun i børneafdelingen, men også i afdelingerne Rytmisk Gymnastik og Dans, TeamGym, Idrætsgymnastik, Atletik og Tumbling. Hver afdeling er god til hver sin gren i gymnastikken, og vi ønsker at det skal være et fælles anliggende, at være ‘gode til børn’, så vores børn har det fedt med at være en del af SG og gerne vil være det i lang tid.

     

Beskrivelse af dagen: Vi siger goddag over et stykke brød og kaffe og byder derefter velkommen til et antal oplægsholdere, der på tyve minutter vil tale ind i vores dagsorden ud fra hver deres perspektiv. Efterfølgende sætter vi en ramme for, at vi kommer til at tale sammen om, hvad der er vigtigt for børnene.

 

Program
09.00-09.30: brød og kaffe 
09.30-10.30: oplægsholdere (3x20 min) 
10.30-11.00: pause 
11.00-13.00: rammesat debat ud fra oplæg og hvad vi hver især bringer i spil. 

Outcome: Når dagen er omme tror vi, at 2+2 er blevet til 5, og at vi er kommet op med gode bud på vigtige elementer ind i SG’s børnesyn anno 2024. Efterfølgende vil der være et arbejde tilbage til os, hvor det hele skal skrives sammen. Det vigtigste outcome er selvfølgelig det der sker, når børnesynet sættes i spil i vores forenings-praksis og hjælper os med at navigere i, hvad der er vigtigt.   

Facilitatorer: Jacob Kramer og Sofie Schaarup

Tilmelding
Dagsprogram
bottom of page