top of page

Har du lyst til at være med ?
- bliv instruktør, træner, udvalgsmedlem eller hjælper i SG

"Foreningslivet er præcist så stærkt, som alle dem der har lyst til at være med, gør det."
 

Sådan sagde den tidligere formand i SG Gymnastik Aksel Bendsen tit.
 

Har du lyst til at være med i SG, og gøre vores forening endnu stærkere, er du meget velkommen. Det kan være som udvalgsmedlem, træner, instruktør eller hjælper eller andet. ALLE som har lyst til at være med, er velkomne. 

  • Hjælpetræner

    • En typisk hjælpetræner i SG går i 7.-10. klasse, eller er en forældre, som gerne vil hjælpe på det hold, hvor ens barn går til gymnastik. En hjælpetræner løser mindre opgaver, og er ofte guidet af en erfaren instruktør

 

  • Instruktører / træner

    • En typisk instruktør i SG brænder for at undervise, er passioneret og engageret omkring det han/hun underviser i, og elsker at arbejde med mennesker.  Han / hun er enten i gang med at gøre sig flere erfaringer med selve lederrollen, ellers også er han/hun en erfaren en af slagsen. Vi har instruktører/trænere indenfor spring, rytme/dans, løb, fitnesstilbud inde og ude mm.

 

  • Udvalgsarbejde

    • I SG er der 9 afdelinger, hvor udvalgene typisk består af folk, som brænder for at gøre en forskel. Nogle har rigtig meget erfaring med selve aktiviteten og miljøet omkring den, andre med målgruppen, nogle med ledelse, organisation og/eller økonomi og andre med noget helt andet. Det er vigtigt, at udvalgene er bredt sammensat, men vigtigst af alt er det, at alle kan stå inde for SG´s værdier.
       

Du kan se mere om de 9 afdelinger her (INFO-  Vi arbejder pt. på et nyt

Organisationsdiagram )

 

  • Holdleder

    • En typisk holdleder i SG er en gymnast på holdet, en forældre eller et udvalgsmedlem som lyst til at hjælpe med kommunikation og praktiske opgaver omkring et hold.

 

Andre områder hvor der er brug for frivillige

  • Frivillige til landsstævnet 2021

    • Næste sommer ”rammer” landsstævnet Svendborg, og her er der mulighed for at være med som frivillig sammen med SG med forskellige opgaver og på forskellige måder / niveauer. Klik på linket for at læse mere og tilmelde dig https://www.svendborg-gf.dk/frivilligl21sg

 

  • Unge 15-25 år

    • Der er et særligt behov for at være forening også for denne aldersgruppe, og heldigvis er der mange fra denne aldersgruppe, som allerede er med.

Men med 3000 på en ungdomsuddannelse indenfor en radius af 1 km. og et spirende samarbejde med de andre klubber på Ryttervej 70 (R70) om Synergien og de unge, er der brug for nogle som brænder for at dyrke og udvikle dette

 

  • Digitalisering

    • Digitalisering med onlinetræning og møder har fået et enormt boost det seneste år, men hvordan udnytter vi disse og mange andre digitale muligheder i SG fremover?
       

  • PR / markedsføring

    • Et område hvor gymnastikken ikke har haft de helt stor traditioner, men som er virkelig spændende og med rigtig mange muligheder.

 

  • Drengegymnastik på hele Sydfyn

    • Drenge i gymnastikken er faldende i hele landet, og derfor har vi besluttet, at sætte særligt fokus på dette sammen med de andre gymnastikforeninger på Sydfyn. Vi vil arbejder data- og vidensbaseret og samtidig gøre os en hel masse erfaringer i praksis, og måske, hvem ved, så kan vi lave et kæmpe stort Sydfyns Drengehold til landsstævnet??

 

  • Gym Sydfyn

    • SG er ikke sig selv nok. Vi ønsker at samarbejde bredt på sydfyn for alles bedste. Vi har allerede bygget en stærk organisation/struktur, og har flere initiativer kørende. Har du lyst til at være med til arbejde videre med fællesskabet på tværs af foreninger.

Hvis du kender en anden instruktør, træner eller udvalgsmedlem i SG kan du tage kontakt til vedkommende, og lufte dine tanker og ideer.

 

Du er også altid velkommen til at komme op på SG Kontoret til en snak. Du kan også sende mail til  SG Kontoret eller udviklingschefen

SG Kontoret M: kontoret@svendborg-gf.dk

Udviklingschefen M: Jacob Kramer M jacob@svendborg-gf.dk

Vi glæder os til at lave god forening sammen med dig. 

bottom of page